I lørdags kom jeg hjem efter endnu en herlig skriveferie med HUF. Det var mange dejlige mennesker med, og vi fik som altid fantastisk mad lavet af vores trofaste madmor. Det var fjerde år i træk, jeg var afsted, og jeg havde sat mig nogle benhårde skrivemål for ugen. Det krævede mange fokuserede timer, men takket være den gode energi nåede jeg faktisk dem alle sammen.

Den bedste form for skriveferie

HUF har afholdt skriveferie i seks år, og jeg har været med på fem af dem. For tredje gang blev det holdt i Egebjerg Forsamlingshus tæt på Vig, og det er virkelig et hit. Her er der både er plads til dem, som har brug for arbejdsro, og til dem, som elsker at sidde i en sofa eller gerne vil spille brætspil.

Det skønne ved HUF’s skriveferie er, at der ikke er planlagt noget udover mad. Man bestemmer 100 % over sin tid. Det er helt op til én selv om man vil skrive, spille brætspil, læse en bog, gå en tur eller noget helt andet. Det har jeg altid elsket, for jeg hader at føle mig fastlåst eller tvunget til noget, jeg ikke har lyst til. Det er meget forskelligt, hvad jeg har nået på skriveferierne, men i år har klart været mest produktiv i år.

Klare mål med en tidsplan

Jeg får altid udrettet mest, når jeg har en plan over det, jeg gerne vil nå, og en klar deadline. Så allerede inden jeg tog afsted på skriveferie, lavede jeg en tidsplan, hvor jeg skrev ned, hvad jeg gerne ville nå, og fordelte mine mål ud på de forskellige dage. På den måde kommer jeg ikke til at slappe af på de første dage.

Et af mine mål var at lave en sidste grundig manuspleje på andet bind af min pigeserie. De første tre dage var derfor dedikeret til at læse manuskriptet grundigt igennem fra ende til anden. Både lørdag og søndag sad jeg nærmest klistret til skærmen i alle døgnets lyse timer (og også en del af de mørke). Jeg kom lidt bagefter min egen tidsplan, men tirsdag formiddag kunne jeg endelig sende manus afsted til min redaktør.

Herefter ville jeg bruge tid på lidt hyggeskrivning, da jeg ellers primært har redigeret og lavet korrekturlæsning i år. Jeg havde sat mig to mål for resten af tirsdagen. Jeg ville skrive en ugebladsnovelle, som jeg længe har haft idéen til, og så ville jeg gerne skrive to blogindlæg. Jeg nåede det, men jeg måtte også sidde oppe til efter midnat for at blive færdig med det sidste blogindlæg.

De sidste tre dage gik på, at jeg skulle redigere seks kapitler af min ungdomsbog, som snart skal ud til mine betalæsere, og så skrive et nyt kapitel syv. Jeg var lidt spændt på at skrive det nye kapitel. Sidste gang jeg prøvede, fik jeg en grum skriveblokering. Det var så slemt, at jeg mistede alt motivation til at arbejde på mine egne skriveprojekter i flere måneder. Kapitlet var sat på til den sidste dag, og jeg sad længe og svedte over det. Ordene måtte nærmest presses ud. Men jeg kørte på og tyve minutter inden, jeg skulle hjem fredag, satte jeg langt om længe det sidste punktum.

Midnatsskrivning og skønne mennesker

Det har været en skøn uge i Egebjerg, og for første gang brugte jeg de fleste timer i stillerummet. De andre år sad jeg primært i salen, hvor der var sofaer, eller i det andet mindre rum, hvor der var plads til at smække benene op på en anden stol. Men i de rum var det også meget let at blive fristet til hyggesnak og brætspil.

Det blev til tre omgange med midnatsskrivning i stillerummet. Den ene gang sad jeg der helt alene, og det var lidt specielt, når der var fællesvisning af Game of Thrones i salen og hygge med fællessang i det andet rum. Men i år ville jeg virkelig gerne nå langt med mine bogprojekter, så min selvdisciplin holdt mig til ilden!

Når jeg havde brug for en pause fra skrivningen, tog jeg en gåtur ned til en gård med frilandsgrise. Det er så dejligt at se grisene gå rundt på de store folde med en krølle på halen. Det gav en masse kreativ energi at komme ud at gå i det smukke landskab, selvom man nok lige skulle holde et vågent øje med vejrudsigten. Vi fik nemlig alt lige fra solskin til tordenvejr den uge.

Folk har som altid været enormt dejlige at være sammen med. Der er altid nogen, som gerne vil hyggesnakke, spille et spil eller med på en gåtur. Skriveferien ville slet ikke være den samme, hvis ikke der var så mange skønne mennesker, som elsker at skrive og altid er klar på at snakke plot, personer, sprog eller noget helt tredje i forhold til det at skrive.

Kom med!

Hvis du er under 35 år og medlem af HUF, kan du komme med på skriveferie næste år. Jeg synes, vi er gode til at tage imod nye, og der er bare sådan en dejlig positiv og kreativ stemning under hele ugen. Har du brug for at læse flere beretninger fra sidste uges skriveferie, så har Katrine fra min skrivegruppe også skrevet et blogindlæg på sin hjemmeside.

Tak til alle de søde huffere, som var med til at gøre det til en helt fantastisk uge!