Den nye kat

Silje og Kattehjemmet #1
Forside for Den nye kat (Silje og Kattehjemmet #2)

Bagsidetekst:

Da Siljes farmor brækker hoften, får Silje og Nadja lov til at passe hendes kattehjem. Den nye kat, Kamma, skal snart føde, og pigerne venter spændt på killingerne. De lægger en masse planer for kattehjemmet, og da klassens populære pige, Simone, hører om det, vil hun rigtig gerne være med. Silje synes det er fantastisk, men det gør Nadja absolut ikke …

Bogen er første bind i serien om Silje og Kattehjemmet. Andet bind udkommer i november 2017. Serien handler om Silje og hendes veninder, der er fuld af gode idéer, når det kommer til kattehjemmet, som Siljes farmor ejer.

Andre oplysninger

Børnebog
Nr. i serien: 1
Sidetal: 155
Udgivelsesdato: 24. maj 2017
Omslag: Danielle Finster
Pris: 99,95 kr. (hos Tellerup)
Forlag: Tellerup

Læs de fulde anmeldelser

En rigtig fin historie om veninder og den usikkerhed man kan føle. Historien om kattehjemmet er lige dele sød og spændende, og den sideløbende historie om konflikten mellem pigerne gør blot bogen endnu mere nutidig og genkendelig.

Julie Arndrup

Lektør

Den minder mig lidt om de heste bøger jeg forsøgte at læse som barn, altså hvor heste og venskab var plottet for bogen og her er det bare opdateret til at være Kattehjem, katte og venskaber. Det er så fedt. Det er den nye generation af børnebøger, som handler om hverdagens helte.

Pipaluk

Pipalukbooks

Så handler det også om kærlighed til dyr og mennesker, både kæledyr, veninder og familie. Det er derfor en rigtig fin bog til de yngre læsere. Sproget er lettilgængeligt, men man får samtidig kendskab til flere forskellige ting og det skaber stof til eftertanke.

Eva

Eva Lucia

Da jeg lige gik i gang med denne, frygtede jeg at det ville være en lidt vattet hestehistorie fra et Wendy-blad eller lignende (beklager meget til Wendy-fans!), men jeg blev meget positivt overrasket, for historien her berører mange flere emner end blot katte - og det er jeg glad for! Det er helt klart en af de bedre bøger til den målgruppe (piger omkring de 10 år) som jeg har læst!

Line

Forestilling om paradis

Serien om Silje og Kattehjemmet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *