Blog

Produktiv skriveferie med HUF

I lørdags kom jeg hjem efter endnu en herlig skriveferie med HUF. Det var mange dejlige mennesker med, og vi fik som altid fantastisk mad lavet af vores trofaste madmor. Det var fjerde år i træk, jeg var afsted, og jeg havde sat mig nogle benhårde skrivemål for ugen. Det krævede mange fokuserede timer, men takket være den gode energi nåede jeg faktisk dem alle sammen.

Læs mere ...

Bag om bogen: Stalker

Stalker har fødselsdag i dag, og dermed har jeg også ét års jubilæum som forfatter. Det har været en spændende tid, og det er mærkeligt at tænke på, at det allerede er et år siden, at jeg holdt min dejlige bogreception. Stalker har klaret sit første år rigtig fint og er allerede ved at blive trykt i 2. oplag. Undervejs er jeg tit blevet spurgt, om jeg selv har prøvet at blive stalket, og nej, det har jeg ikke. Men jeg blev engang overvåget ganske kort, og det var den oplevelse, som gav mig idéen til Stalker.

Læs mere ...

April: Biblioteksafgift, skriveophold og bogkontrakt

April har været en måned med fuld fart på, og alligevel føles det som om jeg ikke er kommet særlig meget længere med den ungdomsroman, jeg er ved at redigere. Men det har været en spændende måned, hvor jeg for første gang fik biblioteksafgift og royalties, jeg har været på Hald Hovedgaard i påsken, og sidst men ikke mindst sluttede måneden af med en kontrakt på min tredje bog.

Læs mere ...

Korrekturlæsning i sne og nordlys

Jeg er netop kommet frem fra skiferie/korrekturferie, hvor vi var så heldige at se nordlys den første aften. Det havde været enormt sejt at pynte blogindlægget her med et billede af smukt, grønt nordlys, men så romantisk var det ikke helt. Vi var kun halvvejs oppe i Sverige og havde masser baggrundslys fra hyttebyen, så nordlyset var svært at få øje på. Det mindede mest af alt om en dansende tåge højt oppe i himlen. Alligevel var det utrolig specielt at se og en fantastisk start på en dejlig ferie med masser af sne, ski og korrekturlæsning.

Læs mere ...

Forfatterstatus 2016

Året 2016 var helt fantastisk for mig som forfatter. Det har både budt på udgivelsen af min debutroman, et brag af en bogreception, kontrakt på en ny bog og masser af skrivning, skrivekurser og skriveophold i smukke omgivelser. Her i slutningen af året har jeg også haft travlt med et helt særligt juleprojekt – et nyt og inspirerende forfatterkontor, som er ved at blive ganske pænt, hvis jeg selv skal sige det.

Læs mere ...

NaNoWriMo – Skriv en bog på én måned

November er en mørk og kold måned, hvor man ofte bare glæder sig til, at det bliver december med julehygge og pebernødder. Men det er til gengæld også en måned, man kan fylde med masser skrivehygge ved at være med i NaNoWriMo – National Novel Writing Month. Konceptet er at man skriver en lille roman på 50.000 ord på én måned. Det er en herlig måde at udfordre sin selvdisciplin på, og så får man endelig sparket sit skriveprojekt godt i gang. Jeg skal være med igen i år, og jeg er allerede i fuld gang med at planlægge bogen.

Læs mere ...