November er en mørk og kold måned, hvor man ofte bare glæder sig til, at det bliver december med julehygge og pebernødder. Men det er til gengæld også en måned, man kan fylde med masser skrivehygge ved at være med i NaNoWriMo – National Novel Writing Month. Konceptet er at man skriver en lille roman på 50.000 ord på én måned. Det er en herlig måde at udfordre sin selvdisciplin på, og så får man endelig sparket sit skriveprojekt godt i gang. Jeg skal være med igen i år, og jeg er allerede i fuld gang med at planlægge bogen.
10 års jubilæum
Jeg stødte på NaNoWriMo i 2006, hvor jeg var 16 år gammel. Det er blevet til en god sjat deltagelser siden hen, men jeg har langt fra været med alle år.
Første gang jeg deltog, tænkte jeg, at man umuligt kunne skrive noget godt på så kort tid. Men jeg syntes stadig, at det var en sjov udfordring. Derfor tog jeg fat i nogle skriveprojekter, som jeg absolut ikke ville noget seriøst med, men bare skrev for sjov. Første år skrev jeg vist om en pige, som havde mistet sine forældre og skulle bo i USA hos noget fjern familie. Året efter skrev jeg om en pige, som flyttede til Los Angeles, fordi hendes mor havde giftet sig med en rig mand. Hun mødte vist også en filmstjerne, som hun blev forelsket i. Man kan nok godt fornemme, at jeg var lidt USA-begejstret. Det var i hvert fald sjovt at skrive de historier, som ellers aldrig ville blive til noget, og så var det ikke mindst god træning.
Senere hen fandt jeg ud af, at man sagtens kan skrive noget godt, selvom man gør det på kort tid. I sommer skrev jeg en ungdomsroman på 72.000 ord på én måned, og den er jeg ganske stolt af. Faktisk synes jeg historien bliver bedre, når man skriver på den hver dag, selvom det kan være svært at nå. Mit NaNoWriMo-projekt i år bliver en selvstændig fortsættelse af min sommer-ungdomsroman, og jeg glæder mig til at udforske den nye hovedperson. Jeg er godt i gang med forarbejdet og venter nu spændt på, at vi rammer 1. november.
En god øvelse
NaNoWriMo er ikke kun en god øvelse i selvdisciplin, men også i at få mere skrivning ind i hverdagen. Hvis man vænner sig til at skrive hver dag, bliver det nemmere at sætte sig foran tastaturet, selvom man er træt og måske hellere vil lure lidt Netflix. Hvis man skriver hver dag, bliver man også ved med at være inde i sit skriveprojekt. Bare det at historien får lov til at rumstere løs i baghovedet, udvikler en masse idéer og motivation.
Det er også en vigtig øvelse i at få skrevet. Jeg troede engang, at teksten automatisk blev dårlig, hvis man tvang ordene ud. Det er der skam også noget om. Keder man sig under skrivningen, gør læseren det også. Men hvis man nogensinde vil få en bog skrevet færdig, kan man ikke vente på, at inspirationen rammer. Tværtimod. Hvis man tvinger sig selv til at skrive, kommer der rent faktisk hul på historien, og så vælter det ud med inspiration. Også selvom det føles som om man vader rundt i en sump og ikke kommer nogen vegne. Lige pludselig kommer idéen. Man kan jo altid gå tilbage og redigere på det, som så ikke fungerer så godt. Det er ti gange nemmere at omskrive og få idéer, hvis man allerede har noget tekst at arbejde med fremfor at vente på, at den gyldne idé dukker op af den blå luft.
Noget jeg selv har døjet med under skrivningen, er ”præstationsangst”. Jeg bliver irriteret, hvis teksten føles mangelfuld eller dårlig, og før i tiden kunne jeg gå helt i stå, hvis den følelse fik lov at sætte sig for dybt. Der sad altid en mini-kritiker på skulderen af mig og råbte ind i øret hvor dårlig teksten var. Under NaNoWriMo er man nødt til at slukke for kritikeren og hamre løs på tastaturet, hvis man vil i mål. Så kan man tænde for ham igen, når man går i gang med at redigere, men at skrive hæmningsløst uden at kritisere sig selv betyder utrolig meget, hvis man vil give skriveblokeringerne et solidt los bagi.
Efterårshygge og diplomer
Jeg elsker hygge! Masser af det! Derfor skriver jeg ofte på nogen lidt underlige måder. For eksempel elsker jeg at skrive i min lænestol inde på kontoret, og når det nu er koldt og mørkt udenfor, kunne jeg nok godt fristes til at hive dynen med ind i stolen og selvfølgelig sætte et glas cola ved siden af. Så er der dømt efterårshygge. Det kan varmt anbefales at gøre skrivningen til noget hyggeligt! Uanset om det er chokolade, varm kakao, dyne, cola, en kat på skødet eller et lille stearinlys ved computeren. Gør det! Det bliver sjovere at sætte sig ved computeren, hvis der er gjort lidt ekstra ud af det.
Måske er det bare mig, men jeg er pjattet med præmier. Når man gennemfører NaNoWriMo, får man et diplom, og jeg synes nu det er sjovt at printe ud og gemme. Da jeg var yngre, hængte jeg dem også op. Bare for at minde mig selv om, at det sagtens kunne lade sig gøre at skrive en hel roman på én måned. Og det kan det. Uanset om man går i skole, er studerende, har fuldtidsjob eller noget helt andet. Det er bare med at kaste sig ud i det og holde sig selv til ilden. Bare sæt lidt tid af hver dag, og så skal du nok komme i mål.
Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om NaNoWriMo på den officielle hjemmeside.
2 kommentarer til "NaNoWriMo – Skriv en bog på én måned"