Den 21. juni skete det endelig. Stalker udkom! 452 dage nåede der at gå fra første gang Tellerup ringede til bogen udkom. Det blev en helt vidunderlig dag, som blev fejret med både boghandlerbesøg og et brag af en bogreception!
Tænk hvis ingen kommer!
Da jeg i sin tid var inde og besøge Tellerup, fortalte de at der normalt går et års tid, før en bog udkommer. Det føltes så vanvittig længe, da jeg sad der, men jeg synes faktisk at dagene er fløjet af sted. Der er sket så mange spændende ting siden den dag! Jeg har samtidig haft god tid til at overveje om jeg ville holde en bogreception. For mange år siden arbejdede jeg med at gøre rent hos en familie. Moren i familien udgav en fagbog, som hun holdt en stor reception for. Jeg serverede og ryddede af til receptionen, og jeg var overvældet over hvor mange der kom og fejrede hendes bog. Hele vejen hjem i toget drømte jeg om, hvordan min egen bogreception skulle være. Én ting var sikker: Jeg ville gerne holde den på selve udgivelsesdatoen.
Alligevel var jeg i tvivl om jeg skulle holde én, da min bog faktisk blev antaget. Mest fordi jeg på en måde følte mig lidt sårbar. Min kommende bog betød selvfølgelig alverden for mig, og tænk så hvis ingen ville komme til receptionen? Men som en af mine veninder sagde – man er bare nødt til at springe ud i det! En anden veninde sagde også, at det trods alt kun var den første bog én gang, og det var jo rigtigt nok. Desuden ville det jo være åndssvagt at lade være på grund af noget, som kun muligvis var et problem.
Her for nogle måneder siden gik planlægningen for alvor i gang. Jeg begyndte at skrive ned, hvad der skulle købes ind, jeg fik reserveret min boligforenings selskabslokale, og jeg fik med semirystende fingre inviteret folk. Det endte faktisk med, at rigtig mange gerne ville komme!
Stalker i Bog og Idés sommerkatalog
Udgivelsesdatoen lå en lille uges tid efter jeg blev færdig med min sidste eksamen, så jeg havde god tid til at planlægge det sidste og få købt ind. Morgenen startede tidligt, fordi vi skulle have udskiftet toilet, og håndværkere står jo op, før hanen galer. Da jeg alligevel var oppe, kunne jeg lige så godt gå i gang med at bage kage. Det var ret spøjst at have en kage-duftende lejlighed klokken 9 om morgenen.
Efter frokost fandt jeg tilfældigvis ud af, at Bog og Idés sommerkatalog var udkommet – og Stalker var sørme med i det! Jeg ræsede af sted på cyklen mod nærmeste Bog og Idé, og jeg fandt både katalog og bog. Det var så vildt at se min bog på hylden i en boghandler! Jeg endte med at være der længere tid end godt var, så jeg fik travlt, da jeg pludseligt skulle cykle temmelig langt for at hente nogle specielle kager. Som alle ved, er det en lov, at der skal være modvind, når man cykler – især hvis man har travlt! Jeg kæmpede med cyklen og havde helt bløde ben, da jeg endelig nåede frem og fik hentet kagerne. Det var nogle små chokoladekager med sukkerprint af Stalkers forside, og de var enormt flotte! De havde endda fået en utrolig fin kant af pistaciemasse.
Bogreceptionen
Da jeg kom hjem med kager og kataloger, var tiden løbet fra mig. Det sker jo altid. Især fordi jeg kom hjem til to flotte blomsterbuketter foran døren. Den ene var fra mit forlag og den anden fra min kæreste. Der gik tid med at pakke dem ud og beundre dem, og det blev min tidsnød jo ikke bedre af. Heldigvis kom min søde veninde, Susie, til undsætning på trods af, at hun havde eksamen morgenen efter. Hun var fantastisk til at hjælpe med at få gjort alting klar, og selv da gæsterne begyndte at komme, sørgede hun for at alt spillede. Hun var fuldkommen uundværlig!
Selskabslokalet var hurtigt fyldt med en masse dejlige mennesker, som alle var kommet for at fejre mig og min bog. Jeg var og er stadig utrolig rørt over hvor mange, der kom! Hver og én var med til at gøre det til en helt uforglemmelig aften. Jeg fik signeret en masse bøger og snakket en hel del – dog ikke så meget, som jeg egentlig gerne ville. Folk havde også gaver og blomster med. Det kom bag på mig. Jeg havde ikke engang lavet et gavebord, men ih, hvor blev jeg glad! Hvem elsker ikke at få blomster og gaver?
Tiden gik alt for stærkt, og til sidst var kun min skrivegruppe tilbage. Det var en perfekt afslutning på dagen at sidde og hyggesnakke med dem. Det var også først her, at jeg endelig fik tid til at spise kage og få lidt at drikke.
Klokken var vist elleve om aftenen, da den sidste oprydning var klaret, og jeg kunne flade ud i sofaen med meget ømme fødder og dele et glas Asti med min kæreste. Lejligheden duftede af både kage og alle de smukke blomster, jeg havde fået. Det var i allerhøjeste grad en suveræn dag og den bedste debut, man kunne ønske sig. En helt fantastisk start på at være forfatter!
Det var sidste afsnit i blogserien om min vej fra at blive antaget til udgivelse. Og sikke en skøn proces, det har været. Hver en lille del af den!
2 kommentarer til "På vej mod forfatterdrømmen 5 – Min store udgivelsesdag"