Min novemberudfordring gik ud på, at jeg hver dag skulle stå en time tidligere op for at skrive. Formålet var at få mere tid til at skrive (elle redigere) i en hverdag med fuldtidsarbejde, kæreste og andre ting, der skal passes. Nu er måneden gået, og jeg laver her en lille status over, hvordan udfordringen gik.

Starten var svær

Udfordringen fik en hård start, for de første dage lykkedes det mig slet ikke at komme i gang. Jeg var nemlig kommet alt for sent i seng om aftenen, og jeg syntes ikke, at jeg kunne være bekendt at komme helt klatøjet på arbejdet. Hver morgen lovede jeg mig selv at gå tidligt i seng samme aften, men der kom altid et eller andet i vejen. Men så tog jeg mig også sammen. Jeg fortalte min kæreste, at jeg gerne ville gå tidligt i seng, for så blev jeg på en måde holdt mere ansvarlig for rent faktisk at gøre det. Og det virkede. Jeg kom endelig i seng i ordentlig tid, og hver morgen resten af måneden stod jeg en time tidligere op og satte mig med det samme inde på kontoret for at redigere.

En succes!

Min største bekymring havde været, om jeg overhovedet kunne få mig selv ud af sengen, når vækkeuret ringede, men det var faktisk ikke noget problem. Tværtimod var det nemmere at komme op end, når jeg bare skulle gøre mig klar til at gå på arbejde. Det var rart at vide, at jeg havde lidt tid for mig selv. Jeg tog altid et tæppe på, og så sad jeg ellers på kontoret og redigerede, indtil det blev lyst. Det var utrolig effektiv skrivetid. Der var helt stille i lejligheden, og fordi jeg var så fokuseret på at nå så meget som muligt inden arbejde, lavede jeg heller ingen overspringshandlinger.

Den største udfordring har altså været at komme tidligt i seng, og det kæmper jeg stadig lidt med.

Prøv det!

Hvis man har svært ved at finde tiden til at skrive, kan det virkelig anbefales at stå tidligere op. Også selvom man er et udpræget B-menneske og slet ikke kan forestille sig at lave noget fornuftigt på den tid af døgnet. Jeg har enormt svært ved at komme i gang med at skrive før frokost på mine fridage, men det problem har jeg slet ikke, når jeg ved, at jeg skal ud af døren lige om lidt. Man behøver jo heller ikke stå en time tidligere op. Bare en halv time. Eller tyve minutter før. Det vigtigste er, at man får dedikeret lidt tid til at skrive hver dag.