Korrekturlæsning i sne og nordlys

Jeg er netop kommet frem fra skiferie/korrekturferie, hvor vi var så heldige at se nordlys den første aften. Det havde været enormt sejt at pynte blogindlægget her med et billede af smukt, grønt nordlys, men så romantisk var det ikke helt. Vi var kun halvvejs oppe i Sverige og havde masser baggrundslys fra hyttebyen, så nordlyset var svært at få øje på. Det mindede mest af alt om en dansende tåge højt oppe i himlen. Alligevel var det utrolig specielt at se og en fantastisk start på en dejlig ferie med masser af sne, ski og korrekturlæsning.

Læs mere ...

Forfatterstatus 2016

Året 2016 var helt fantastisk for mig som forfatter. Det har både budt på udgivelsen af min debutroman, et brag af en bogreception, kontrakt på en ny bog og masser af skrivning, skrivekurser og skriveophold i smukke omgivelser. Her i slutningen af året har jeg også haft travlt med et helt særligt juleprojekt – et nyt og inspirerende forfatterkontor, som er ved at blive ganske pænt, hvis jeg selv skal sige det.

Læs mere ...

NaNoWriMo – Skriv en bog på én måned

November er en mørk og kold måned, hvor man ofte bare glæder sig til, at det bliver december med julehygge og pebernødder. Men det er til gengæld også en måned, man kan fylde med masser skrivehygge ved at være med i NaNoWriMo – National Novel Writing Month. Konceptet er at man skriver en lille roman på 50.000 ord på én måned. Det er en herlig måde at udfordre sin selvdisciplin på, og så får man endelig sparket sit skriveprojekt godt i gang. Jeg skal være med igen i år, og jeg er allerede i fuld gang med at planlægge bogen.

Læs mere ...

På vej mod forfatterdrømmen 4 – Første gang jeg holdt min bog

At holde sin debutroman for allerførste gang er et af de vildeste øjeblikke i en forfatters liv. Det er måske ikke alle, der har det sådan, men det var i hvert fald min oplevelse. Jeg glemmer aldrig den dag, jeg fik Stalker hjem, og det var også en af de heldige gange, hvor alting bare var perfekt timet.

Læs mere ...
BogForum Invitation

På vej mod forfatterdrømmen 3 – Manuspleje og bogmesser

Efter besøget hos Tellerup gik alt ned i tempo. Altså undtagen mine eksaminer. De ræsede af sted uden at jeg rigtig var med. Jeg svævede jo stadig rundt på en forfatter-to-be sky. Den faldt jeg i den grad ned fra, da eksamen for alvor tog fat. Men på skrivefronten gik månederne stille og roligt frem. Indtil den dag i oktober, hvor jeg hørte fra Tellerup igen. Stalker kom fuld af rettelser retur fra redaktøren, og så tog vi fat på en proces, jeg havde glædet mig meget til. Manuspleje!

Læs mere ...